01/10/09 - Transparency International Danmark er medarrangør af en stor international konference om udvindingsindustriens potentiale for bæredygtig udvikling den 23. oktober 2009 i København.
I samarbejde med Ibis, Danida, Amnesty International Danmark, og Publish What You Pay Norway afholder Transparency International Danmark konferencen “Extractive Industries: Unleashing Economic Potentials – Respecting People and Environment”.
På konferencen diskuteres hvorledes danske og internationale aktører fra regeringer, den private sektor og civilsamfundet kan bidrage til at fremme det økonomiske potentiale indeholdt i udvindingsindustrien blandt andet via øgede statsindtægter og bekæmpelse af skatteunddragelse, og samtidig promovere principperne indeholdt i CSR/SRI samt respekt for menneskerettighederne.
Konferencen finder sted den 23. oktober 2009 kl. 9:00 – 17:30, på adressen: Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 26, 1448 København.
Da der kun er plads til et begrænset antal deltagere er tilmelding påkrævet, og kan ske ved at sende en mail med navn, organisation og kontaktoplysninger til Sarah Kristine Johansen fra Ibis; skj@ibis.dk; Tlf: 35200536.
Deadline for tilmelding er fredag d. 16. Oktober 2009.
For mere information se: Program og baggrundsinformation
RSS er et format der gør at du nemmere kan hente vores nyheder. Information i RSS-format kan bl.a. læses af en såkaldt RSS Reader
Læs mere om RSS
