22/11/08 - Ny rapport viser, at de fleste borgere i EU anser korruption for at være udbredt.
EU-Kommissionen har netop publiceret Eurobarometer 2008 - et studie af EU-landenes borgeres holdning til og erfaringer med korruption. På EU-plan viser tallene er stærk forværring siden studiet blev gennemført sidst i 2005.
Flere borgere i EU mener, at korruption er udbredt, særligt blandt folkevalgte politikere og blandt embedsmænd, som tildeler offentlige kontrakter. Derudover mener mange borgere, at der generelt er for få domme mod dem, der tager imod bestikkelse, og selve EU-institutionerne anses som relativt korrupte.
Særligt i Grækenland, Portugal og en del af de nye EU-lande som Rumænien, Bulgarien og Ungarn, ser man korruption som et stort problem. Danmark ligger til gengæld i den anden ende og er det land i EU, hvor flest svarer, at korruption ikke er et reelt problem i landet. Af de, som mener korruption er et problem i Danmark, peger de fleste på, at problemet findes i forbindelse med tildeling af byggetilladelser.
Hele rapporten kan hentes her: Eurobarometer 2008.
RSS er et format der gør at du nemmere kan hente vores nyheder. Information i RSS-format kan bl.a. læses af en såkaldt RSS Reader
Læs mere om RSS
