24/06/08 - Transparency International har netop offentliggjort den fjerde rapport om OECD-landenes håndhævelse af OECD-konventionen mod korruption.
Rapporten viser blandede tendenser i kampen mod korruption, idet mere end halvdelen af de 34 inkluderede lande udøver lidt eller slet ingen håndhævelse af OECDs korruptions-konventionen fra 1997. 10 år efter konventionen blev vedtaget, konkluderer rapporten, at indsatsen mod bestikkelse og korruption har nået et dødvande. Særligt fremhæves England, Canada og Japan manglende håndhævelse på området som særdeles skadeligt for den samlede indsats. Andre væsentlige årsager er bl.a. det faktum, at ikke OECD-lande som Kina, Indien og Rusland udgør en stadigt større rolle i den internationale handel. En af rapportens anbefalinger er derfor at arbejde på optagelse af netop disse lande, så de fremover omfattes af konventionens krav.
Rapporten fokuserer denne gang på tre aspekter af håndhævelsen; organisering, klageprocedurer og whistleblower beskyttelse. Danmark ligger blandt de lande som i høj grad håndhæver indsatsen. Dog rapporteres en manglende indsats inden for beskyttelse af whistleblowers, ligesom adgangen til information om sager og undersøgelser er problematisk. Dette var også tilfældet i rapporten fra 2007.
Transparency Internationals pressemeddelelse om rapporten:
Press release: 4th OECD progress report
Hele rapporten kan læses her:
RSS er et format der gør at du nemmere kan hente vores nyheder. Information i RSS-format kan bl.a. læses af en såkaldt RSS Reader
Læs mere om RSS
