TI-DKs gode råd til potentielle Whistleblowers

København, den 19. maj 2003

Hvad forstås ved en "whistleblower"?

En "whistleblower" er den engelske betegnelse for en person, der informerer myndigheder eller offentligheden om uredelige eller ulovlige interne forhold på arbejdspladsen. Der findes ikke et velegnet og dækkende dansk ord for whistleblowers.

Whistlebloweren kan spille en væsentlig og positiv rolle for offentlighedens indsigt i og kamp mod bureaukratisk slendrian, ligegyldighed og magtmisbrug.

Derfor er betegnelser som illoyal, stikker eller sladrehank, som man somme tider ser anvendt på dansk, også helt urimelige. Der er som oftest tale om et ærligt menneske med hjertet på rette sted og med et betydeligt vovemod.

Gode råd til "whistlebloweren"

• Gør dig helt klart, hvad motivet til en eventuel anmeldelse er. Hvis motivet er en form for gengældelse af en uret, som du mener at have været udsat for, skal du være opmærksom på, at det kan være særdeles vanskeligt at vurdere en sag tilstrækkeligt objektivt, hvis man er så direkte følelsesmæssigt engageret. Hvis det har det mindste med personlig forfængelighed o. lign. at gøre, så drop det!
• Både før og især efter, at du informerer om din særlige viden, bør du føre en omhyggelig og detaljeret dagbog over begivenhederne. Gennemfør en ligefrem, faktuel registrering af de aktiviteter og begivenheder, du mener er vigtige i denne sammenhæng. Husk hele tiden, at i tilfælde af en retssag kan din dagbog blive et vigtigt dokument.
• Husk i det hele taget at have faktuel dokumentation og beviser.
• Tal i fortrolighed med din familie og/eller nære venner om dine overvejelser og om din beslutning. Tal med dem før du gør noget uigenkaldeligt. Det kræver en vis styrke at meddele opad eller udadtil, at noget er helt galt.
• Det er vigtigt, at du har overvejet kontakten til din faglige organisation. Ofte vil du kunne få hjælp og støtte fra dem, både juridisk og måske økonomisk.
• Vær opmærksom på om mulige forbundsfæller med tilsvarende viden og indsigt er lige så fortørnede over de forhold, som du finder alvorligt kritisable. Forsøg eventuelt diskret at finde ud af, om det er tilfældet.
• Du skal overveje, om du ikke kan opnå ændringer ved at arbejde indefra, dvs. gennem din umiddelbare chef eller gennem medarbejdervalgte kolleger. Hvis du finder det nødvendigt at gå uden for systemet, må du overveje, om du vil træde frem selv, eller om du vil forblive anonym.Hver af de to muligheder har sine konsekvenser. Valget må blandt andet afhænge af hvor mange, hvor gode og hvor sikre beviser du har, hvor sandsynligt det er, at du kan forblive anonym, hvor store risici du er villig til at løbe, og endelig, om du har tilstrækkelig råstyrke og erfaring til at håndtere mediernes pågående interesse.
• Lav en samlet plan for processen. Du skal huske at gøre dig overvejelser om, hvad du vil gøre over for de mest sandsynlige modtræk fra "systemet".
• Overvej, identificer og opsøg et støtte-netværk af mulige fremtidige allierede. Det kan f. eks. være politikere eller journalister, valgt med omhu blandt retskafne og afbalancerede personer.
• Sørg for ikke at overdrive eller pynte på dine beskyldninger. Kendsgerningerne bør være stærke nok.
• Brug kun din private tid og dine egne ressourcer, ikke din arbejdsgivers.